Vi søger en regnskabsassistent
Er det dig vi mangler?
Regnskabsassistent (fuldtid)
Er du struktureret, detaljeorienteret og trives du med fordybelse i regnskab – samtidig med at du har et digital mindset? Dataproces søger en regnskabsassistent på fuldtid, som har lyst til at arbejde i en softwarevirksomhed, hvor kvalitet, præcision og moderne systemer går hånd i hånd.
Om Dataproces
Dataproces er en dansk software- og konsulentvirksomhed, der udvikler datadrevne løsninger til landets kommuner. Vi arbejder i krydsfeltet mellem teknologi, økonomi og offentlig forvaltning – og vi er i konstant udvikling. Dataproces er desuden børsnoteret og listet på First North, hvilket giver en spændende ramme om vores vækst og professionelle økonomifunktion.
ERP-konvertering og digital udvikling
Vi står foran en spændende konvertering af vores ERP-system. Derfor søger vi dig, der synes, det er sjovt at arbejde med systemskifte, digitalisering og optimering af økonomiprocesser. Har du erfaring med ERP-konverteringer, er det et stort plus.
Dine opgaver
- Bogføring og afstemninger
- Håndtering af bilag, kreditorer og debitorer
- Indberetninger til SKAT og andre myndigheder
- Deltagelse i ERP-konvertering
- Diverse administrative og økonomiske ad hoc-opgaver
Din profil
Du arbejder struktureret, tager ejerskab og sætter en ære i korrekt regnskab. Vi ser gerne, at du har erfaring med bogholderi, trives i en videns virksomhed og har lyst til at arbejde digitalt. Erfaring med Uniconta/e-conomic er en fordel.
Ansøgning
Send din ansøgning senest 14. februar 2026
Samtaler afholdes løbende.
Spørgsmål?
Kontakt CFO Anita Dybkær på 51 32 09 37.

Anita Dybkær